Brug for personlig afklaring?
I forhold til dit job?
Jeg har hjulpet mange med samtaler og inspiration til et bedre liv med arbejde og samliv med andre. Jeg sætter ting i perspektiv, tør stille de svære spørgsmål, er god til at lytte og sammen finder vi den vej, du har mest mod på og lyst til. Det handler om måske 2-5 samtaler og en opfølgning senere, hvis du har brug for det.
I forhold til dit samliv med andre?
Mangel på intimitet, sex og nærhed?
Eller har du brug for at få afklaret din egen seksualitet?
Savner du en partner?
Er I et par, der har det svært med samlivet?
Jeg kan hjælpe med at få afklaret, hvad der er på spil og eventuelt, hvordan du kan hjælpe dig selv til at finde din vej. Inspiration til at handle eller at vente med at handle. Samtalen om sex er svær, men nødvendig, hvis I som par er faret vild i jeres intime samliv. Leder du efter kærlighed og intimitet, hvordan gør du, kan du gøre noget andet og bedre. Datinglivet er svært at navigere i. Og seksualitet – har vi alle ret til og den ændrer sig med alderen. Jeg kan også der hjælpe til at finde en vej og en måde at udleve den, hvis du er klar til det.
Er du forældre til et barn eller en ung, som er i tvivl om sit køn?
Er det svært at finde ud af, hvordan du bedste støtter dit barn?
Siden 2020 har jeg hjulpet flere forældre til børn og unge med kønsubehag. Jeg har være behjælpelig med at finde rundt i barnets logikker og ønsker om kønsidentitet, tiltaleformer mm. Og jeg har støttet forældre til at samarbejde med hinanden, deres barn og udefrakommende samarbejdsparter, som læge, skole, sexologisk center ol. Jeg tilbyder samtaler om de sårbare, skamfulde og svære ting, der følger med kønsubehag, tvivl og ofte ventetid på kønsændrende behandling.
Jeg har på egen hånd studeret sexologi i mere end 10 år og har også været på et par kursus på specialistniveau sammen med læger og psykologer. Det har puslet mig, hvordan seksualitet, køn og identitetsudvikling hænger sammen. Er det naturligt for mennesker at være i tvivl om kønnet, at føle sig i den forkerte krop, at være frustreret over det køn, der er tildelt ved fødslen og eller at føle sin non-binær – hverken kvinde eller mand? Og hvordan med seksualitet, er den medfødt eller udvikler den sig alene i relationer? Og det har jeg fundet de nyeste svar på og er klar til at oplyse og forklare, støtte og inspirere Jer som forældre og også gerne jeres barn eller børn.
Har du autisme eller ADHD (ADD) inde på livet?
Er du selv diagnosticeret eller er du pårørende til en med psykiatriske diagnoser?
Antallet af børn og unge og voksne, der diagnosticeres med ADHD og autisme er voldsomt stigende i disse år. Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan det kan være. Mine svar har været som andres indenfor psykologi og psykiatri – Professor Svend Brinkman m.fl – vi er blevet bedre til at se og opdage symptomerne, samfundets udvikling har gjort det sværere for mennesker med særlige udfordringer at indgå nemt i skoler og på arbejdsmarkedet og indtil nu er 9 ud af 10 med diagnoser som ADHD og autisme af hankøn, piger og kvinder er nu i flertal blandt dem, der nu udredes og får diagnoserne. Vi er blevet bedre til at forstå, hvordan kvinder med udviklingsforstyrrelser har det og udfordres af det, så der er simpelthen et efterslæb af den grund.
Der er også forskere, der er på sporet af om kemien i vores madvarer og skønhedsprodukter mmm evt. kan påvirke hjerners udvikling. Og sidste men ikke mindst er det psykiatriske diagnosesystem netop blevet ændret, fordi det er tydeligt, at mange symptomer er overlappende og der er en høj såkaldt co-morbiditet - begge diagnoser optræder sammen for nogle mennesker.
Jeg har arbejdet meget med mennesker med ADHD og autisme. Med børn og unge i almindelige skoler, med anbragte børn og unge, og med børn og unge, der også har haft kønsubehag og som har brugt mig i forløb til afklaring af egen fremtid.
Også voksne har besøgt mig i min klinik enten før de selv vidste, at de havde en diagnose eller umiddelbart efter en diagnosticering. Ofte voksne med gode ressourcer, fine karrierer og solide selvstændige virksomheder, men også med gentagne stressperioder, depressioner og store familiemæssige udfordringer med sig. Både ADHD og autisme har en genetisk/ arvelig årsag og det betyder desværre ofte også, at der omkring den første person jeg møder, som måske har træk eller er diagnosticeret, dukker flere tætte familiemedlemmer op, som har de samme udfordringer.
Jeg tilbyder støttende og udviklende samtaler til den enkelte og til par og familier også når det handler om ADHD og autisme.
Er du tæt på en psykisk syg? Din partner eller dit barn eller en god ven?
Jeg har interesseret mig for psykiatri siden jeg begyndte min uddannelse til psykolog og er klinisk efteruddannet i både voksen- og børnepsykiatri. Jeg følger med i det sidste nye indenfor psykiatri og er god til at tænke psykologi og pædagogik sammen med de psykiatriske symptomer og udfordringer. Samtidig er jeg erfaren og trænet i systemisk familieterapi og kan derfor hjælpe dig og evt dine pårørende til at leve bedre med psykiatriske tilstande.
ALS – Amyotrofisk Lateral Sklerose har jeg desværre også lært at støtte i. Dels som supervisor for adskillige respiratorteams og som terapeut for flere voksne, hvis forældre eller søskende havde ALS.