Min historie med stress begyndte, da jeg gik i gymnasiet i 2 g, hvor jeg var 17 år gammel. Jeg fandt selv ud af at skære ned på en masse aktiviteter og fik ro på. Igen som 40 årig blev jeg hårdt ramt pga dårlig ledelse. I alt for lang tid havde jeg slet ikke mærket mig selv eller sagt stop. Jeg var ny leder og vidste ikke bedre end at forsøge at arbejde mere og mere for at nå det, der kom på mit bord. Jeg havde haft hovedpine, sovet meget lidt og dårligt og på et tidspunkt, da jeg trak i nødbremsen kunne jeg se i min kalender, at jeg i mere end 7 uger simpelthen bare havde taget en time ad gangen dag for dag. Jeg havde små og store børn derhjemme og min relation til dem var blevet reduceret til et godmorgen og et godnat næsten. Jeg sagde mit job op, var syg en måned, men var heldig med at få et nyt job, som begyndte på trods af endnu et par måneder med følelsen af at være banket. En ferie gjorde godt og langsomt kom jeg i trivsel igen. Siden har jeg lært mine egne grænser bedre at kende. Ved, at jeg skal holde gode pauser og at mærke, hvornår nok er nok. Som psykolog og terapeut har det været godt for mig, at jeg selv har mærket stres. Mærket afmagten og det dybe ubehag ved ikke at kunne kende mig selv, ikke kunne ret meget og generelt bare have det forfærdeligt. Jeg oplevede det i en periode som at være 80 år gammel og bare kunne trisse rundt med små bitte skridt og med hovedet i en dykkerklokke.
Stress hos dig, der bare er dig eller forælder: Alt for mange både unge og ældre forældre og enkeltpersoner oplever at være presset af den tid vi lever i. Tempoet og forventningerne til vores indsats er vokset enormt de sidste mange år. Forældre står for skud på alt for mange måder og det er svært at føle, at man slår til på alle fronter. Stress er oftest multifaktuelt. Selv noget så vidunderligt, som at være ung og ny på arbejdsmarkedet, ung og forelsket, ung og førstegangsforældre, travl småbørnsfamilie etc kan være stressfyldt og mærker du stress, så søg hjælp. Kom ned i gear og giv dig selv førstehjælp. Husk, at iltmasken skal på den voksne først, hvis den voksne vil hjælpe andre. Hvis ikke det er nok, så kontakt mig.
Stress hos dig, der er medarbejder: Arbejdsmarkedet bliver tiltagende presset af mangel på tid, mangel på kolleger, uforudsigelighed og konstante forandringer. Som medarbejder kræver det et helt ufatteligt stort overskud ikke at blive ramt af stress og anden mistrivsel. Nye kolleger, der kun bliver i kort tid, nye ledere, der ikke helt kan skabe overblik og ro, nye opgaver, der skal klares på kortere tid end godt er, administrative opgaver, der nemt bliver skubbet bagerst osv osv. Du mærker måske uro og hjertebanken allerede fra morgenstunden, hovedpine og besvær med at koncentrere dig, appetitløshed eller overspisning, mere hjertebanken og nervøsitet, måske milde angst anfald og du har svært ved at falde i søvn. Du vågner flere gange om natten og vælter ud af sengen om morgenen uden at føle, at du sov ordentligt. Du har tanker om alt det du ikke har nået, bliver i tvivl om det du har nået, er bekymret for at få kritik, dine tanker kører i ring om natten og du er i konstant overlevelsesmode. Hvis noget af det jeg skriver her gælder for dig, så er det yderst vigtigt at du får stoppet op. Tal med din leder, med dine nærmeste, få hjælp til at prioritere tid og opgaver, gå lidt ned i tid eller overhold bare den arbejdstid du er ansat til. Mærk efter, hvad der er vigtigt i dit liv. Forestil dig, hvad du gør om 5 år med dig selv, dit liv, dine nærmeste og dit arbejdsliv. Beslut dig for at gøre noget nyt og anderledes for at komme ud af stressen. Søg professionel hjælp, hvis du ikke selv kan stoppe den onde cirkel. Jeg har en meget bred erfaring med at afhjælpe stress hos medarbejdere, så bare sig til, så er jeg til din rådighed.
Stress hos dine medarbejdere. Som leder skal du være særligt opmærksom på, hvordan hver enkelt af dine medarbejdere har det mentalt. Føler de sig klædt på til de opgaver de skal løse. Er der et godt samarbejde omkring opgaveløsningen. Er der en afslappet og anerkendende rummelighed og en positiv stemning blandt medarbejderne og i relationerne med dem og dig og eksterne samarbejdspartnere. Tager man godt imod nye kolleger og nye udfordringer. Tør medarbejderne gå til dig og spørge om råd og fortælle om opmærksomheder, bekymringer og kritik. Du skal ikke være hverken psykolog eller terapeut som leder, men du skal være empatisk, sensitiv for stemninger og humør hos andre, turde mærke og forestille dig andres følelser og reaktioner og forandringer over tid. Du skal kunne mentalisere, det vil sige indleve dig i den andens situation og være åben for, at dine medarbejdere tænker, føler og handler hver for sig forskelligt fra hinanden og ikke mindst forskelligt for dig. Du vil som leder sandsynligvis være både foran og lidt over processerne – brug det til at møde medarbejderne, hvor de er.
Som leder har jeg selv anvendt en mentor/supervisor/coach/sparringspartner. Haft faste aftaler 3-4 gange hvert halvår. Det har flere gange vist sig yderst gavnligt, at jeg havde fået skabt et godt og trygt samarbejde med en dygtig, veluddannet og erfaren person inden de største og mest besværlige udfordringer ramte mig i mine jobs. Det gjorde det mere effektivt at få overblik og handlekraft for mig ved hjælp af de samtaler, jeg havde med min hjælper.
Som supervisor kan jeg hjælpe dig med at håndtere både dine medarbejderes trivsel og din egen. Mit udgangspunkt vil være at vi sammen finder ud af, hvilke udfordringer du har og hvor du vil starte med at skabe forbedringer. Jeg kan understøtte din egen styrke som leder og person, gøre dig mere bevidst om dine medarbejderes stærke og mindre stærke sider og sammen kan vi kigge på forskellige ledelses- og organisationsteorier/modeller - her kommer min MPM os til gode - og vi kobler din lederstil sammen med den praksis der passer til dig og din organisation sammen med teorierne.
Stress hos dig som leder. Ingen lederpositioner er nemme og følelsen af ensomhed er ofte en tro følgesvend sammen med oplevelsen af at være i krydspres mellem øvre ledelse/bestyrelse og medarbejdere og ydre pres og krav. Min egen erfaring blev, at det var nemmest at være i lederopgaver de første godt 1,5 år. Der var tiden til forandringer og ansvaret var ikke så tyngende, derefter var forventningerne tydeligere og ansvaret for effekten af min indsats tungere. Jeg er personligt ret glad for at få lov at være i en lederposition, det giver en stor tilfredsstillelse og jeg synes det er sjovt at få ting til at ske. Og jeg er ret stressresistent, når jeg er glad og tilfreds i min position. Omvendt er jeg sårbar, hvis jeg føler mig sat i en begrænset position, hvis jeg ikke oplever højt til loftet og gode refleksionspartnere ikke mindst hos min nærmeste leder. Hvad trives du bedst med og hvordan passer du på dit overskud og får skabt den bedste udvikling for dig?
