At tænke sig om og indleve sig i andre er ikke noget, der kommet nemt til alle end ikke fagfolk. Efter tre intense temadage om samarbejde og kommunikation med en gruppe social- og sundhedshjælpere og -assistenter, fordelt over et halvt års tid, var der stadig eksempler på, at både medarbejdere og ledere overhørte episoder, hvor udsagn og svar til kolleger og borgere ikke var hensigtsmæssige.
Jeg valgte at bede medarbejderne fortælle om de værste episoder. Dernæst fik alle til opgave at udarbejde en case på en række af problemstillingerne. Lederne udarbejdede også cases, som alle blev bedt om at komme med en vurdering af, hvilke effekter den nævnte kommunikation og reaktionerne i episoden havde på en organisation. Efterfølgende blev medarbejdernes cases gennemarbejdet.
Vi arbejdede på den måde med kompetancestridigheder mellem faggrupper, magtkampe, tillid, risiko for eneløb, irritation og uklar kommunikation, der gav usikkerhed for borgerne. Opsamlende fandt medarbejderne frem til de højst prioriterede principper for god kommunikation og tillid i en organisation.
Afsluttende blev alle bedt om at formulere, hvad de ville sætte særligt fokus på i den næste tid. Der blev nævnt opmærksomhed på at undersøge mere grundigt, hvilke tanker der ligger bag et udsagn eller en handling. At undgå at blive smittet af andres stres og dårlige humør. At vise tillid. En ejerfornemmelse var langt om længe opstået til alle de fine ord. En vekselvirkning mellem teoretisk indlæring, øvelser og arbejde med konkrete og kendte problemstillinger skaber tilsammen udvikling af ny viden og tilgang i daglig dagen. Når man bliver udfordret til at sætte sig i andres sted og tænke konsekvenserne ordentligt igennem.